Projekt BZ3 13 og Landbrugplus

L5 som omdrejningspunkt for dokumenteret ressourceforvaltning

Projekt BZ3.13 udvikler og afprøver Landbrug+ - en digital platform, der samler landbrugets registreringer, analyser og målte resultater. Med den nye gødskningslov L5 og den udledningsbaserede markregulering fra 2027 får projektet et nyt og meget konkret omdrejningspunkt: Vi skal kunne vise sammenhængen mellem den enkelte marks dyrkning, kvælstofudvaskning, lokale retention og beregnede udledning til kystvandet.

Landbrug+ skal samtidig bevare det bredere perspektiv. Platformen skal dokumentere, hvordan jordens biologi, kulstofforvaltning, husdyrgødning, biologiske virkemidler og bedriftens samlede ressourceforbrug udvikler sig over tid. Den officielle L5-beregning og bedriftens egne målinger skal stå side om side - tydeligt adskilt, men fagligt forbundet.

Projektets ramme

Projektet gennemføres gennem Food & Bio Cluster Denmark og løber frem til den 30. juni 2028. Udviklingen sker i et samarbejde mellem Green-Passion ApS, Dansk Teknologisk Institut og tre landbrugsvirksomheder: Kaplevgaard Dairy A/S, Skovdal Svineproduktion ApS og I/S Jespersen.

De tre landbrug repræsenterer forskellige produktionsformer og giver derfor mulighed for at udvikle og afprøve en platform, der kan håndtere mælkeproduktion, svineproduktion, planteavl, husdyrgødning, afgasset biomasse og samspillet mellem animalsk og vegetabilsk produktion.

Magerholm Frugt ApS er ikke projektpartner, men stiller historiske måledata fra frugtproduktionen til rådighed for udvikling og afprøvning af platformens beregningsmodeller og visualiseringer.

L5 ændrer udgangspunktet for kvælstofreguleringen

Fra den 1. januar 2027 erstattes den hidtidige markregulering af en udledningsbaseret regulering. Reguleringen tager ikke alene udgangspunkt i, hvor meget gødning der tilføres marken. Den skal også forholde sig til, hvor meget kvælstof der beregnes at forlade rodzonen, hvor meget der tilbageholdes undervejs, og hvor meget der når frem til kystvandet.

Der findes derfor ikke én fælles national udledningsnorm i kg kvælstof pr. hektar. Udledningsgrænsen fastsættes geografisk og kan variere både mellem oplande og mellem marker inden for samme opland. De officielle grænser for 2027 blev offentliggjort af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø den 29. september 2026.

Landbrugplus som praktisk L5 værktøj

Landbrug+ skal omsætte L5 fra en generel reguleringsmodel til et praktisk arbejdsredskab for den enkelte bedrift. Markernes GPS-data, arealer, afgrøder og behandlinger kan kobles til de officielle geografiske udledningsgrænser og den relevante retention.

For hver mark skal platformen kunne vise:

• officiel udledningsgrænse for 2027 og den anvendte kildeversion
• kystvandopland og delopland
• areal, jordtype, afgrøde og relevante dyrkningsaktiviteter
• beregnet udvaskning fra rodzonen
• lokal retention og beregnet udledning til kystvandet
• markens andel af bedriftens samlede udledningskvote
• beregnet råderum eller behov for tilpasning
• mulige scenarier ved ændret afgrøde, efterafgrøde eller dyrkningsstrategi.

Den officielle myndighedsberegning skal altid kunne genfindes og kontrolleres. Hvis en værdi mangler, skal platformen vise, at datagrundlaget er ufuldstændigt. Landbrug+ må ikke udfylde manglende myndighedstal med antagelser.

Officiel model og bedriftens egne målinger

L5 regulerer på grundlag af modeller. Landbrug+ giver samtidig mulighed for at sammenholde modellen med bedriftens egne målinger og faktiske registreringer. Det gælder blandt andet N-min, ammonium, nitrat, total kvælstof, jordprøver, planteanalyser, behandlinger, udbytter og anvendelsen af organisk og mineralsk gødning.

Det ændrer ikke den officielle udledningsgrænse. Men det kan skabe et værdifuldt dokumentationsspor, som over tid viser, om bedriftens faktiske udvikling følger modellens forudsætninger. Her kan projektet få en særlig betydning: Det kan gøre forskellen mellem generelle normer og målte biologiske forhold synlig.

Kulstofforvaltning og jordens biologi

Dansk forskning har generelt vist, at det er vanskeligt at øge mængden af stabilt kulstof i landbrugsjord nævneværdigt. Derfor vil resultater, der viser en væsentligt større kulstofopbygning, naturligt blive mødt med faglig skepsis. Det tager vi alvorligt.

Vores udgangspunkt er, at jordens kulstof i sidste ende kommer fra atmosfærens CO2 gennem planternes fotosyntese. En del omsættes og frigives igen, mens en anden del under de rette biologiske og fysiske forhold kan indgå i mere stabile organiske forbindelser i jorden.

Projektets centrale spørgsmål er derfor ikke kun, hvor meget organisk materiale der tilføres jorden, men også hvordan kulstoffet forvaltes biologisk: Bliver kulstoffet hurtigt omsat og tabt, eller bliver en større del omdannet og stabiliseret som humus- og huminsyreforbindelser?

Målinger og beregninger skal holdes adskilt

Landbrug+ skal tydeligt skelne mellem laboratoriets målte værdier, beregnede værdier, officielle referenceværdier, foreløbige udviklingstendenser og dokumenterede konklusioner.

TOC er et mål for jordens organiske kulstof. SOM eller humus kan beregnes ud fra TOC, men en matematisk omregning er ikke det samme som en direkte måling af stabil humus eller huminsyre. Indtil der foreligger direkte målinger, kan projektet anvende følgende tydeligt markerede beregningsspor:

TOC / 0,58 = beregnet SOM | Beregnet SOM x 3,68 = bundet CO2

Beregningssporet må aldrig præsenteres som en direkte laboratoriemåling. Hvis Dansk Teknologisk Institut eller andre kvalificerede laboratorier kan gennemføre direkte analyser af humus- og huminsyre, skal beregningsmodellen vurderes og tilpasses de målte resultater.

Ensartet dokumentation over tid

Et enkelt analyseresultat er et øjebliksbillede. Først gennem gentagne og sammenlignelige målinger kan vi se, om en observeret udvikling fortsætter, stabiliseres eller ændrer retning. Projektet arbejder derfor med:

• faste GPS-positioner og ensartede prøvetagningsdybder
• registrering af jordens volumenvægt
• sammenlignelige laboratoriemetoder og dokumenteret baseline
• gentagne målinger over flere år
• registrering af behandlinger, afgrøder, udbytter og tilførte materialer
• adskillelse mellem kulstof fra fotosyntese og eksternt tilført organisk materiale
• versionsstyring af normer, modeller og beregningsgrundlag.

Quaterna som biologisk virkemiddel

Quaterna er valgt som projektets eneste biologiske virkemiddel, fordi vi ønsker et klart og kontrollerbart dokumentationsspor. Når der arbejdes med ét biologisk virkemiddel, bliver det lettere at registrere dosering, anvendelse og udvikling ensartet på tværs af bedrifterne.

Quaterna betragtes ikke som en genvej til en bestemt konklusion. Anvendelsen skal dokumenteres sammen med bedriftens øvrige data, og eventuelle virkninger skal vurderes ud fra målinger og udvikling over tid.

De deltagende landbrug

Kaplevgaard Dairy A S

Her arbejdes der med mælkeproduktion, husdyrsektioner, gødningsproduktion, gødningslagre, biologisk behandling og sammenhængen mellem animalsk og vegetabilsk produktion.

Skovdal Svineproduktion ApS

Her følges svineproduktionen, staldsektionerne, gødningsstrømmene og udvalgte marker. Målet er at skabe et dokumenteret kredsløb mellem produktion, husdyrgødning, biologisk behandling og planteavl.

I S Jespersen

Her arbejdes der med planteavl, jordens udvikling og anvendelse af afgasset biomasse fra biogasproduktion. Der sættes blandt andet fokus på den anaerobe dominans, som kan følge med afgasset biomasse, og mulighederne for at påvirke den efterfølgende biologiske omsætning i jorden.

Dansk Teknologisk Instituts rolle

Dansk Teknologisk Institut bidrager med faglig og teknologisk viden. Instituttets rolle er blandt andet knyttet til udvikling og vurdering af relevante målemetoder, laboratorieundersøgelser og dokumentation af emissioner og biologiske processer.

Det kan blandt andet omfatte undersøgelser af ammoniak, lattergas og metan fra husdyrgødning og afgasset biomasse samt mulighederne for at måle udviklingen af humus- og huminsyreforbindelser.

Green Passion ApS og Landbrugplus

Green-Passion ApS står bag idéen og udviklingen af Landbrug+ og arbejder med regenerativ ressourceforvaltning som forbindelsen mellem animalsk og vegetabilsk produktion.

Platformen skal omsætte komplekse data til et praktisk værktøj for landmanden. Registreringerne skal ikke kun bruges til kontrol og rapportering, men også til bedre beslutninger om jord, næringsstoffer, biologiske processer og ressourceanvendelse.

Datasikkerhed og adgang

Landbrugsdata kan være både forretningskritiske og personfølsomme. Derfor vægtes sikkerhed, adgangskontrol og adskillelse mellem kunder meget højt. Den enkelte virksomhed har kun adgang til egne data. Administratoradgang anvendes til systemdrift, support og projektudvikling.

Handlinger, ændringer, datakilder og beregningsgrundlag skal kunne dokumenteres. Platformen udvikles løbende med fokus på GDPR, sikkerhedskopiering, sporbarhed og versionsstyring.

Et muligt paradigmeskift

L5 skaber et stærkt behov for bedre sammenhæng mellem reguleringens modeller og den enkelte bedrifts faktiske data. Samtidig undersøger projektet et bredere perspektiv på kulstof: Kulstof er ikke kun noget, der tilføres gennem halm, efterafgrøder, husdyrgødning eller kompost. Det er også en ressource, som planterne optager fra atmosfæren gennem fotosyntesen, og som jordens biologiske processer efterfølgende kan omsætte, frigive eller stabilisere.

Hvis kommende målinger bekræfter, at en større del af dette kulstof kan fastholdes som stabile humusforbindelser, kan det få betydning for jordens frugtbarhed, næringsstofudnyttelsen, kvælstoftabet og landbrugets klimaaftryk.

Landbrug+ skal ikke fortælle os, hvad vi ønsker at se. Platformen skal vise os, hvad der faktisk sker.

Officielle L5 kilder

Folketinget: L 5 Forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget.

Retsinformation: Lov nr. 759 af 8. september 2026 og gældende gødskningsbekendtgørelse.

SGAV: Udledningsbaseret markregulering fra 2027, udledningsgrænser 2027, LandbrugsGIS, MARS og planlægningsværktøjet.