Biologisk virkemiddel

SOBAC og Quaterna dokumenterede resultater

Husdyr Markbrug Klima Miljø Jordens biologiske udvikling

Fagligt baggrundsdokument til Landbrugplus.dk

Version 1 Oktober 2026

Dokumentet samler de resultater, som SOBAC har offentliggjort fra egne forsøg, driftsforløb og undersøgelser gennemført sammen med eksterne laboratorier, forsøgsstationer og faglige institutioner. Resultaternes oprindelse og dokumentationsniveau fremgår tydeligt.

Formål og afgrænsning

SOBAC arbejder med biologiske dyrknings- og gødningssystemer baseret på udvalgte aerobe kompostmikrober. Quaterna anvendes især i husdyrmiljøet og i forbindelse med husdyrgødning, mens Bactériolit og Bactériosol indgår i den videre omsætning af organisk materiale og i jordens biologiske kredsløb. Systemets grundidé er at begrænse tab fra stald og lager, bevare en større del af næringsstofferne i organisk form og understøtte den biologiske omsætning efter udbringning i marken.

Dette dokument beskriver alene de resultater, som er knyttet til SOBAC-systemet og de forsøg eller analyser, som SOBAC har gennemført selv eller sammen med navngivne institutioner. Der medtages ikke generelle vurderinger fra danske universiteter eller andre kilder, som ikke har arbejdet med teknologien.

Sådan er dokumentationen vurderet

Institutionsforsøg: Forsøg eller analyser med en navngiven ekstern institution, forsøgsstation eller laboratorium.
SOBAC-gengivne institutionsresultater: Resultater, som SOBAC offentliggør med angivelse af institution, men hvor den fulde rådata- eller peer review-dokumentation ikke nødvendigvis er offentligt tilgængelig.
SOBAC-feltresultater og driftscases: Praktiske resultater fra landbrug og forsøgsplatforme. De viser anvendelighed og udvikling over tid, men har ikke altid samme kontrolniveau som et randomiseret forsøg.
Beregnet klimaeffekt: Omregninger, der bygger på målte eller rapporterede ændringer. De er ikke det samme som en fuld livscyklusberegning eller en godkendt klimakredit.

Hovedkonklusion

Det stærkeste dokumentationsspor findes i fjerkræforsøgene med ITAVI, i jordundersøgelsen med École d'Ingénieurs de Purpan og SADEF, i de sammenlignende jordprøver fra Laboratoire MezAgri samt i det flerårige æbleforsøg ved La Morinière. For kvæg og grise er der relevante samarbejder og gødningsforsøg, men færre offentligt tilgængelige, kvantitative slutresultater. Den forskel skal fremgå åbent.

Dokumentationen i overblik

Husdyrproduktion

I husdyrproduktionen er målet at påvirke omsætningen af strøelse og gødning allerede i stalden. Hvis mindre kvælstof forlader systemet som ammoniak, og en større andel fastholdes som organisk kvælstof, får både staldmiljøet og den efterfølgende planteproduktion et andet udgangspunkt. SOBACs arbejdshypotese er, at den biologiske proces fortsætter under lagring og efter udbringning på marken.

Kvæg

Det offentligt tilgængelige SOBAC-materiale indeholder erfaringer fra kvægbedrifter og anvendelse i stalde og husdyrgødning, men der foreligger ikke i det gennemgåede materiale et institutionsforsøg med kvæg, som giver et tilsvarende komplet sæt af kvantitative nøgletal som ITAVI-forsøget med fjerkræ. Derfor bør der ikke angives generelle procenttal for ammoniak, metan eller udbytte i kvægproduktionen på nuværende grundlag.

Det nærmeste kontrollerede institutionsspor er det treårige forsøg ved INRAE La Fage fra 2017 til 2020, hvor Bactériolit-behandlet og ubehandlet fåregødning blev sammenlignet. Forsøget er relevant for forståelsen af biologisk behandling af drøvtyggergødning og samspillet mellem gødning, jord og plante, men resultater fra får kan ikke uden videre overføres til malkekøer eller kvier.

Kilde: SOBACs dokumentation af INRAE La Fage, treårigt forsøg 2017-2020.

Grise

SOBACs dokumentation fra 2025 beskriver et forskningssamarbejde om svineproduktion mellem INRAE, Chambre d'Agriculture régionale de Bretagne og Institut Agro Rennes-Angers. Samarbejdet retter sig mod staldmiljø, ammoniak, gødning og produktionssystem. Det gennemgåede materiale indeholder ikke et endeligt, offentligt resultatsæt, som gør det forsvarligt at angive en fast reduktionsprocent for svin.

Det er derfor mest troværdigt at beskrive griseområdet som et dokumentationsspor under udvikling. Resultater fra fjerkræ kan begrunde en arbejdshypotese om bedre kvælstoffastholdelse, men de må ikke præsenteres som dokumenterede svineresultater.

Kilde: SOBAC Journal 2025 om samarbejdet mellem INRAE, CRAB og Institut Agro Rennes-Angers.

Fjerkræ

Fjerkræ er det bedst kvantificerede husdyrområde i det tilgængelige materiale. ITAVI gennemførte forsøg i sammenlignelige slagtekyllingestalde. Derudover beskriver SOBAC et stald- og lagringsforsøg, hvor gødning fra en kontrolstald og en Quaterna-behandlet stald blev vejet, lagret særskilt og analyseret efter ni uger.

ITAVI-materialet angiver desuden, at forskellen i ammoniakindhold voksede gennem produktionsperioden: 6 % efter 21 dage, 12 % efter 29 dage og 70 % efter 46 dage. I det separate staldforløb var ammoniakniveauet ved afslutningen reduceret med 50 % til 4 ppm. Resultaterne peger samlet på mindre gasformigt N-tab og en større andel organisk kvælstof i gødningen.

Kilde: ITAVI og SOBAC, kontrollerede slagtekyllingeforsøg samt analyse efter ni ugers lagring.

Markbrug og forskellige afgrøder

SOBAC-systemet er afprøvet i korn, majs, græs, frugt og andre dyrkningssystemer. Resultaterne skal læses som en samlet biologisk strategi: behandling af organisk materiale, aktivering af jordens omsætning, reduceret mineralsk gødskning og løbende vurdering af udbytte og jordfunktion.

Korn og majs

På SOBACs tiårige forsøgsplatform ved GAEC du Buisson rapporteres 29 % lavere mineralsk N, mens mineralsk P, K og kalk blev fjernet fra gødningsstrategien uden rapporteret tab af udbytteperformance. Samtidig beskrives øget biologisk aktivitet, forbedret porøsitet og infiltration, dybere rødder samt større mineral-biotilgængelighed.

I en tysk markcase hos Stefan Krainbring blev mineralsk N reduceret med cirka 40 kg N pr. ha det første år og næsten 70 kg N pr. ha året efter. SOBAC rapporterer, at Quaterna-hvede gav cirka 1,9 t pr. ha højere udbytte end bedriftens normale variant, mens majs blev dyrket uden fosfor-startgødning. Det er en driftscase og ikke et publiceret, randomiseret forsøg.

Kilde: SOBACs 10-årige forsøgsplatform ved GAEC du Buisson og SOBACs markcase hos Stefan Krainbring.

Æbler og flerårige kulturer

Station d'Expérimentation Fruitière La Morinière gennemførte fra 2016 til 2019 et æbleforsøg med Bactériosol og Quaterna Plant. Forsøget omfattede kontrol og fire gentagelser. I 2017 blev den mineralske N-tilførsel reduceret med 57 %, og ammoniumfosfat blev udeladt. SOBAC rapporterer positive virkninger på vækst og salgbar frugtproduktion. Resultatet bør anvendes som dokumentation for denne konkrete forsøgsopsætning og ikke som en automatisk reduktionsprocent for al frugtavl.

Kilde: Station d'Expérimentation Fruitière La Morinière og SOBAC, flerårigt æbleforsøg 2016-2019.

Græs og foderproduktion

AGRA-OST og GOE i Belgien indgår i SOBACs dokumentationsmateriale med forsøg i græsmarker, vinterdække og udnyttelse af husdyrgødning. Forsøgssporet er relevant for foderproduktion og kvælstofeffektivitet. De tilgængelige sammendrag giver ikke et tilstrækkeligt ensartet talgrundlag til én generel procentangivelse, og resultaterne beskrives derfor kvalitativt.

Kilde: SOBACs institutionsoversigt over AGRA-OST og GOE.

Grøntsager, vin og øvrige afgrøder

SOBAC oplyser anvendelse i grøntsager, vin, træer, buske og andre specialafgrøder. Quaterna Plant bruges som et lokalt supplement ved etablering og ledsager Bactériosol. Det gennemgåede materiale rummer ikke ét fælles kontrolleret resultatsæt for disse afgrøder. Derfor beskrives anvendelsesområdet, men der angives ikke generelle effektprocenter.

Kilde: SOBACs produkt- og anvendelsesbeskrivelse for Quaterna Plant og Bactériosol.

Klimaeffekter

Ammoniak

Den mest direkte målte klima- og luftmiljøeffekt er reduktionen af ammoniak i fjerkræstaldene. ITAVI-resultaterne viser 59 % lavere NH3 pr. m2 og 60 % lavere NH3 pr. slagtekylling. SOBAC-materialet anfører i andre opgørelser reduktioner over 80 %, men det mest troværdige er at knytte hvert tal til den konkrete forsøgsopsætning og ikke bruge ét tal som universel faktor for alle husdyrarter.

Kulstofopbygning i jord

I 2016 undersøgte École d'Ingénieurs de Purpan ti lokaliteter, hvor Bactériosol havde været anvendt i mindst tre år. Kontrolarealer havde samme jordtype og dyrkningsforhold. Der blev undersøgt 60 jordprofiler og 180 prøver i tre jordlag, og analyserne blev udført af SADEF.

SOBAC omregner 5 t humus eller SOM pr. ha pr. år med faktoren 3,68 til cirka 18,4 t CO2 pr. ha pr. år. Det er SOBACs humusbaserede omregning og ikke en fuld livscyklusberegning eller en automatisk klimakredit. Varighed, jordens mætningsniveau og den præcise kulstoffraktion skal dokumenteres over tid.

Kilde: École d'Ingénieurs de Purpan, SADEF og SOBAC; 10 lokaliteter, 60 jordprofiler og 180 prøver.

Humussyrer og sammenlignende jordprøver

Laboratoire MezAgri analyserede i april 2025 to jordprøver mærket henholdsvis +Q og -Q. Prøven med Q havde 0,701 g humussyrer pr. kg tør jord mod 0,516 g/kg uden Q. Den havde desuden 19 mod 15 g/kg totalt og organisk kulstof, 32 mod 26 g/kg organisk stof og 1,9 mod 1,5 g/kg total-N. pH var 6,9 i begge prøver.

Forskellene svarer i dette prøvesæt til cirka 36 % højere humussyre, 27 % højere totalt og organisk kulstof, 23 % højere organisk stof og 27 % højere total-N. Rapporten dokumenterer de to indsendte prøver; den angiver ikke i sig selv forsøgsdesign, gentagelser eller statistisk sikkerhed. Den skal derfor bruges som en sammenlignende laboratorieobservation.

Kilde: Laboratoire MezAgri, prøvningsrapport D25-041, godkendt 16. april 2025.

Lattergas og metan

Lavere forbrug af mineralsk N kan beregningsmæssigt reducere den N2O-relaterede belastning, men det gennemgåede materiale indeholder ikke en direkte dansk måling af N2O fra SOBAC-systemet. Tilsvarende bør der ikke angives en generel reduktion af CH4 fra kvæg- eller svineproduktion, før direkte målinger foreligger. INRA Transfert har i et forsøg med Bactériométha rapporteret 37 % højere biogasproduktion efter 40 dage; dette beskriver omsætningen i et biogassystem og er ikke det samme som dokumenteret reduktion af metanudledning fra stald eller lager.

Miljøeffekter

Kvælstoffastholdelse og risiko for tab

Fjerkræforsøgene viser, at mindre gasformigt kvælstof kan genfindes som en større mængde total-N og organisk N i gødningen. Efter ni ugers lagring indeholdt den behandlede gødning 409 kg total-N mod 349 kg i kontrollen og 343 kg organisk N mod 280 kg. Det understøtter en mekanisme, hvor næringsstofferne i højere grad bevares i gødningen frem for at gå tabt til luften.

Vand og udvaskning

Agence de l'Eau Seine-Normandie og Agralis Services gennemførte fra 2016 til 2018 en treårig observationsundersøgelse ved Auger-Saint-Vincent. To jordsonder fulgte jordvand, ledningsevne og næringsstoffer, og måledata blev behandlet blindt. Dette spor er relevant, fordi det følger næringsstoffernes bevægelse i jordprofilen frem for alene at måle tilført gødning. Materialet understøtter SOBACs fokus på fastholdelse og biologisk omsætning, men de konkrete resultater bør fortsat knyttes til den pågældende lokalitet og metode.

Kilde: Agence de l'Eau Seine-Normandie, Agralis Services og SOBAC, observationsperiode 2016-2018.

Fosfor, kalium, calcium og magnesium

SOBACs flerårige markforløb beskriver dyrkning med stærkt reduceret eller udeladt mineralsk P, K og kalk. Det skal ikke fortolkes som, at afgrødernes behov forsvinder. Arbejdshypotesen er, at biologisk omsætning, organisk tilførsel og adgang til jordens eksisterende reserver øges. Balancen skal derfor vurderes med jord- og planteanalyser, udbytte samt bortførsel med høsten. For magnesium er dokumentationsgrundlaget ikke tilstrækkeligt til en generel reduktionsprocent.

Jordens biologiske diversitet og funktion

SOBACs materiale beskriver udvikling i biologisk aktivitet, rodvækst, porøsitet, infiltration, humificering og mineralernes biotilgængelighed. Disse egenskaber er centrale for jordens funktion. Dokumentationen skal dog beskrives præcist: De tilgængelige resultater viser primært funktionelle indikatorer og ændringer i kulstof, kvælstof og humussyrer. De dokumenterer ikke nødvendigvis artsrigdom eller fulde DNA-baserede opgørelser af bakterier, svampe og jordfauna.

Dokumenterede indikatorer

Højere organisk kulstof og total-N i Purpan-undersøgelsen.
Højere indhold af humussyrer, organisk stof og total-N i MezAgri-prøven med Q.
Rapporteret øget biologisk aktivitet, porøsitet, infiltration og rodudvikling på den tiårige forsøgsplatform.
Tydelig svampevækst og bedre kompostering i den Quaterna-behandlede fjerkrægødning.
Større andel organisk kvælstof i husdyrgødningen, hvilket giver et andet udgangspunkt for omsætningen i jorden.

Den fagligt korrekte formulering er derfor, at SOBAC-resultaterne viser udvikling i jordens biologiske funktion og forhold, der kan understøtte større diversitet. En dokumenteret stigning i biodiversitet kræver særskilte målinger af organismer, artsgrupper og funktionelle netværk.

Fra beriget husdyrgødning til markjord

SOBAC-resultaterne kan samles i et sammenhængende biologisk forløb. Det er denne sammenhæng, der gør teknologien interessant for en grøn omstilling, hvor animalsk og vegetabilsk produktion forbindes gennem bedre ressourceforvaltning.

Aerobe kompostmikrober tilføres i stald, strøelse eller husdyrgødning.
Omsætningen ændres, og en mindre del af kvælstoffet tabes som ammoniak.
En større del af kvælstof og organisk materiale bevares i den lagrede gødning.
Den biologisk berigede gødning udbringes på marken.
Mikroorganismer og organisk materiale indgår i jordens videre omsætning og humificering.
Jordens kulstoflager, organiske N-pulje, struktur og næringsstofkredsløb kan udvikles over tid.
Afgrøderne får adgang til en større del af næringsstofferne gennem jordens biologiske processer, så mineralske input potentielt kan reduceres.

De enkelte led er understøttet med forskellig styrke. ITAVI dokumenterer især stald- og gødningsleddet. Purpan, SADEF, MezAgri, Lara Europe Analyses og den tiårige forsøgsplatform understøtter jord- og humusleddet. La Morinière og markcases understøtter afgrødeleddet. Det samlede forløb er en arbejdshypotese, som skal bekræftes med sammenhængende målinger fra stald til lager, jord og afgrøde.

Samlet vurdering

SOBACs materiale viser en usædvanligt sammenhængende praktisk resultatkæde: mindre ammoniaktab, højere næringsstofindhold i behandlet husdyrgødning, udvikling i humussyrer og jordkulstof samt mulighed for lavere mineralske input uden rapporteret tab af produktion i de beskrevne forsøg og cases. Resultaterne er stærke nok til at begrunde seriøs afprøvning og dokumentation under danske forhold.

Troværdigheden afhænger af, at resultaterne ikke overdrives. Fjerkrætallene må ikke automatisk overføres til kvæg og grise. Et enkelt jordprøvepar må ikke omtales som et flerårigt markforsøg. Kulstofopbygning må ikke uden videre bogføres som klimakredit. Omvendt bør de målte og rapporterede resultater heller ikke afvises, blot fordi aerobe kompostmikrober endnu kun er sparsomt undersøgt i den almindelige landbrugslitteratur.

Den mest præcise position er derfor: Green-Passion og Landbrug+ tillægger SOBACs resultater betydelig værdi og anvender dem som fagligt grundlag for arbejdshypotesen. Dansk Teknologisk Instituts kommende målinger skal bekræfte, nuancere eller afkræfte effekterne under danske forhold.